Konstant varierende funktionelle bevægelser udført med høj intensitet – Det er den officielle beskrivelse af hvad CrossFit er. Det er dog en kompleks måde at sige, at vi udfører forskellige øvelser samt bevægelser, sat sammen i en masse variationer, som gør dig stærk og får dig i dit livs bedste form.
De funktionelle bevægelser hjælper dig i hverdagen. Har du eksempelvis brug for at sætte dig ned – laver du et Air squat. Skal du løfte dit barn op – laver du et død løft. Vi bruger både vægte i form af vægstænger, håndvægte, kettlebells osv. samt kropsvægts øveriser og konditionstræning til at nå vores mål. Den sidste brik i puslespillet er den høje intensitet. Hårdt arbejde skaber resultater samt lader os komme tættere på vores mål og det vi godt kan lide. Men derfor er det vigtigt at du husker at lytte til kroppen i forhold til dit niveau og kendskab til bevægelserne. Der er altid en erfaren træner, som guider dig igennem træningen og tilpasser den til dit niveau. Vi er her for dig og vi er her hele vejen.
Vi ses!